svømmestævne
83872978_1540207449451484_3351097397471084544_o
svømning bosei
34673626_1054355298036704_6760271939719135232_n
fjordsvømning
åbent vand II
Jul i sv.hallen
openwaterkids
distance svømning

Svømning

Velkommen til svømmeklubben!

Og velkommen til svømmesæson 2023/24.

Her er hold for både børn og voksne, og har du mod på at svømme i det åbne hav, har vi også et tilbud om fjordsvømning. Vi svømmer i Bosei Svømmehal, lidt uden for Præstø, og har tider både mandag, tirsdag og torsdag. Kig forbi vores holdliste – med op mod 30 muligheder, er der sikkert også et hold, der passer til netop dig eller dit barn.
Meld f.eks. dit barn til begynderundervisning, mens du selv får god motion i banen ved siden af. Eller prøv vores hold med vandaerobic – det er også god motion.
Der er et talenthold, der svømmer 4 gange om ugen for de børn og unge, som har lyst til at træne lidt mere.
Vi har også et plask & leg hold for børn i alderen 3-5 år. Holdet er for børn ifølge med en voksen.

Bemærk dog, at vi forbeholder os ret til at flytte børn mellem hold, hvis vi vurderer, at det passer bedst sådan. Vi bestræber os på at få alle hold så homogene og velfungerende som muligt.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Connie Dalsgaard på mail: prastosport4720@gmail.com

Vi ses i svømmehallen!

Svømmehold

Plask og Leg

Hold 0A: Mandag kl.16.30-16.55
Hold 0B: Mandag kl.16.30-16.55

Vores “plask og leg”-hold er for børn fra 3-5 år, der har en voksen med. (Den voksne skal tilmeldes holdet og er med i vandet).
Hovedfokus på dette hold er leg, vandtilvænning og selvredning.

Vi leger en masse lege i vandet, så børnene bliver trygge, og de voksne støtter børnene i deres leg. Vi plasker en masse – mest på de voksne, for det er sjovest.

Vi øver at få hovedet under vand, at puste bobler med mund og næse; at flyde; at lave selvredning, at hoppe i på benene og starter op på ganske få svømmeteknikker.

Våddragt og svømmebriller anbefales (da vandet er koldt for børn).

Nybegynder

Vi har to hold for nybegyndere:

Hold 1A: Mandag kl.17.00-17.40

Hold 1A er for børn fra 5 til 7 år, som ikke kan svømme uden bælte, men godt tør slippe kanten og være i bassinet uden en voksen. (Er barnet ikke klar til det, skal I istedet vælge holdet Plask og Leg).

Hovedfokus på dette hold er, at børnene skal opdage og blive fortrolig med vandet som en ny legeplads. Fokusområderne er vandtilvænning, selvredning og svømmeteknik.

Vi øver at få hovedet under vand, puste bobler med mund og næse, flyde, lave selvredning, hoppe i vandet på mange forskellige måder, dykke efter ringe på trappen eller bunden alt efter niveau, og vi starter op på at lære svømmeteknikker – primært crawl og rygcrawl.

Svømmebriller er påkrævet. Våddragt anbefales (da vandet er koldt for børn).

 

Hold 5A: Tirsdag kl. 17.15-17.55

Hold 5A er for børn på 6-7 år, som ikke kan svømme uden bælte, men godt tør slippe kanten og være i bassinet uden en voksen. Hvis barnet ikke er klar til det endnu, skal der være en voksen med i vandet, så længe træneren anser det for at være nødvendigt.

Hovedfokus på dette hold er, at børnene skal opdage og blive fortrolig med vandet som en ny legeplads. Fokusområderne er vandtilvænning, selvredning og svømmeteknik.

Vi øver at få hovedet under vand, puste bobler med mund og næse, flyde, selvredning, hoppe i vandet på mange forskellige måder, dykke efter ringe på trappen eller bunden alt efter niveau og vi starter op på at lære svømmeteknikker – primært crawl og rygcrawl.

Svømmebriller er påkrævet. Våddragt anbefales (da vandet er koldt for børn).

Begynder

Hold 1B: Mandag kl. 17.00-17.40
Hold 5B: Tirsdag kl. 17.15-17.55

Disse to hold er alle for børn fra 6 til 8 år, der har svømmet en sæson eller mere. Børnene er trygge i vandet og kan have hovedet under vand uden at holde for næsen. (Man kan først lære de rigtige svømmeteknikker, når man kan puste bobler med næsen).

Hovedfokus på alle tre hold er opstart af gode svømmeteknikker. Vi bruger stadig legen som omdrejningspunkt, men der vil være mere fokus på tekniske øvelser, så børnene bliver bedre til at svømme.

Vi øver svømmeteknik (crawl, rygcrawl og brystsvømning), dykker efter ringe, træner dykkebaner og hopper i vandet på mange forskellige måder. Vi vil svømme baner hver gang, men også lege en masse lege, som gør børnene bedre til at svømme.

Svømmebriller er påkrævet. Hvis børnene let fryser, kan det være en ide med en våddragt.

 

 

Begynder/letøvet

Hold 2B: Mandag kl. 17.45-18.25

Det er hold, der er for børn fra 8 til 10 år, der lige har, eller er lige ved at smide bæltet. Børnene er trygge i vandet og kan have hovedet under vand uden at holde for næsen. (Man kan først lære de rigtige svømmeteknikker, når man kan puste bobler med næsen).

Hovedfokus på dette hold er indlæring af gode svømmeteknikker. Der vil være mere fokus på tekniske øvelser, så børnene bliver bedre til at svømme.

Vi øver svømmeteknikker (crawl, rygcrawl, brystsvømning), dykker efter ringe, træner dykkebaner og hopper i vandet på mange forskellige måder. Vi vil svømme baner hver gang, men der vil også være plads til leg.

Svømmebriller er påkrævet. Hvis børnene let fryser, kan det være en ide med en våddragt.

Letøvet

Hold 2A: Mandag kl. 17.45-18.25

Hold 2A er for børn fra 8-11 år, der svømmer sikkert uden bælte.

Hovedfokus er grundteknikker i tre svømmearter: bryst, ryg og crawl.

Der er meget fokus på tekniske øvelser med og uden svømmefødder. Plader anvendes til tekniske øvelser. Legen bliver stadigvæk anvendt i undervisningen.

Letøvet/øvet

Hold 3A: Mandag kl. 18.30-19.15

Hold 3A er for børn fra cirka 10 år, der svømmer sikkert uden bælte.

Hovedfokus på dette hold er indlæring og finpudsning af gode svømmeteknikker. Der vil være fokus på tekniske øvelser, så børnene bliver bedre til at svømme.

Vi øver svømmeteknikker til crawl, rygcrawl, brystsvømning og butterfly, dykning, hovedspring og startspring. Vi vil svømme baner hver gang, men der vil også være plads til leg. Der vil være mulighed for at deltage i svømmestævner.

Svømmebriller er påkrævet.

Øvet

Hold 9A: Torsdag kl. 18.15-19.10

Hold 9A er for børn fra ca. 12 år, der svømmer sikkert i forskellige stilarter.

Hovedfokus på dette hold er indlæring og finpudsning af gode svømmeteknikker. Der vil være fokus på teknik, distance og hastighed, og der vil blive trænet i alle 4 stilarter samt hovedspring/startspring og dykning. Der vil være mulighed for deltagelse i svømmestævner.

Svømmebriller påkrævet.

Talenthold

Hold 4A: Mandag kl. 19.15-20.15 og torsdag kl. 18.15-19.10.

Samt i åbningstiden for offentlig svømning
Onsdag kl. 18.30-20.00 og søndag kl. 10.00-11.00

Dette hold er for børn fra cirka 12 år, der svømmer sikkert i forskellige stilarter, og som gerne vil gøre noget ekstra ud af deres svømning.

Holdet træner to gange ugentligt og deltager i svømmestævner. Træningsdagene er mandag og torsdag. Der vil blive lagt vægt på teknik, distance og hastighed, og der vil blive trænet i alle fire stilarter. Det vil blive forventet, at svømmerne møder til træning.

Fjordsvømmere/øvede svømmere

Hold 4C: Mandag kl. 19.15-20.15
Hold 9D: Torsdag kl. 19.15-20.15

Dette er et hold for svømmere med interesse for åbent-vand-svømning og øvede motionssvømmere.

Der vil være træner på mandags-holdet, som udarbejder træningsprogram og står til rådighed for
spørgsmål, gode råd og retning af teknik.
Om torsdagen vil der være træningsprogram, men ingen træner til stede.

Der har hidtil været en god sparring mellem svømmerne på holdene, herunder bl.a. også fælles træning i åbent vand i løbet af sommeren.

Voksenhold med undervisning

Hold 7B: Tirsdag kl. 18.00-18.45

Dette hold er både for begyndere og for svømmere, som f.eks. gerne vil lære at svømme crawl, eller skal have rettet lidt på stilen.

Vandaerobic

Hold 3D: Mandag kl. 18.30-19.15

På hold 3D dyrker vi vandaerobic til glad musik. Det er for mænd og kvinder i alle aldre. Du vil få rørt hele kroppen og kan slutte af med en tur i saunaen.

Motionssvømning på egen hånd

Hold 1C, 3C, 5C, 7C og 9C.

Vi har motionshold mandag, tirsdag og torsdag

Der er ingen undervisning, og man bestemmer selv omfanget af motionen. Men det er en god mulighed for at svømme, mens dit barn får undervisning på et af børneholdene.

Fjordsvømning 4720

Søndag d. 13/8 2023 kl. 09.45

Præstø Fjordsvømning er en svømmeoplevelse med 4720 m svømning fra Elnasminde over Præstø Fjord til Præstø Roklub.

Det er en konkurrence – men med vægt på en god og sikker oplevelse.

Ved tilmelding har man accepteret Præstø Sports handelsbetingelser samt de betingelser, der fremgår af Præstø Fjordsvømnings hjemmeside.

Deltagelse er på eget ansvar. Deltagere under 18 år skal medbringe fuldmagt.

Under 18 år SKAL benytte våddragt.
Alle anbefales at bruge våddragt.

Det er obligatorisk at svømme med udleveret swimfloat.

Tilmelding er her: Fjordsvømning

DET ER OGSÅ VIGTIGT VED TILMELDING AT DU TILMELDER DIG SOM NYT MEDLEM OGSÅ SELVOM DU HAR DELTAGET I TIDLIGERE ÅR (GÆLDER KUN FOR FJORDSVØMNING)

Svømmehallen
ved Idrætshøjskolen Bosei
Evensølundvej 5
4720 Præstø